På vores tandklinik har vi valgt altid at fremstille specialtilpassede, og i praksis usynlige, blegeskinner til patienter, som får foretaget tandblegning.
Det vil sige, at uanset om du vælger en tandblegning udført på klinikken (klinikblegning) eller en tandblegning udført i hjemmet (hjemmeblegning), laver vi specialfremstillede (individuelle) blegeskinner til dig.
Det foregår på den måde, at vi tager et aftryk af dine tænder, laver en gipsafstøbning, og presser en skinne derover. Da klinikken råder over eget udstyr til fremstilling af skinnerne, kan levering ske fra morgen til aften, så du kan komme i gang med tandblegning med det samme.
Skinnerne passer præcist til dine tænder og forhindrer, at blegemidlet kommer i kontakt med tandkødet med deraf følgende risiko for irritation og ætsskader.
Der findes mange blegemidler. Vi har valgt at bruge, det på verdensplan anerkendte produkt, Opalascence fra Ultradent i USA, som har en god fast konsistens. Det giver sikkerhed for, at blegemidlet bliver i skinnen og ikke siver ud.
Klinikblegning:
Først fremstilles blegeskinner. Dette tager 1-2 dage.
Derefter sidder du med blegeskinnerne på i 1-1½ time her på klinikken.
Det er en højere koncentration af blegemidlet (35 %), der anvendes på klinikken, og som derfor ikke må udleveres til hjemmeblegning iflg. Sundhedsstyrelsen.
Jo højere koncentration af blegemidlet, der anvendes, des hurtigere bleges tænderne. Derfor den kortere behandlingstid.
Der er tilsat fluor til blegemidlet, som mindsker følsomheden i tænderne.
Skinnerne får du altid med hjem, så du senere kan gentage behandlingen.
Fordelen for dig er, at du altid er sikker på at opnå et resultat, du bliver tilfreds med.
Hjemmeblegning:
Du får skinner og blegemiddel, som også er tilsat fluor, med hjem, samt en grundig instruktion her på klinikken i anvendelsen.
Skriftlig vejledning udleveres også.
Du skal blege tænderne dagligt i 8-10 dage af 1-2 timers varighed.
Koncentrationen af blegemidlet der anvendes til hjemmebrug ligger mellem 10-20 %.
Vi tilbyder altid vores patienter at kombinere klinikblegning og hjemmeblegning uden ekstraudgifter.
Tandblegning er i dag den mest udbredte metode til at få hvidere tænder. Det er samtidig også den billigste. Millioner af mennesker har i dag fået foretaget tandblegning. USA introducerede tandblegning i 1960’erne.