#ffffff

Knækket tand

Knækket tand

ALLE VISTE BEHANDLINGER ER UDFØRT PÅ KLINIKKENS KUNDER

FØR

Tanden er knækket. Tanden er meget udboret, og der er meget lidt af den oprindelige tand tilbage. I gamle dage havde en guld- eller porcelænskrone være eneste mulige behandling.

EFTER

Tanden er genopbygget med plast. Vi har særdeles gode erfaringer med plast. Fordelen er, at der bevares mest muligt af den sunde tand. Og så er det pænt :-)

Hvorfor knækker tænder

Der kan være flere årsager til tænder knækker.

Med tiden kan der opstå små revner i tænderne, som følge af mange års brug. Til sidst kan revnen blive komplet og et stykke af tanden falder af. Dette sker meget ofte i tænder, hvor der i mange år har været en stor sølvfyldning.

Uopdagede huller i tanden kan til sidst blive så store at noget af emaljen bliver undermineret, og tanden til sidst knækker. Så bliver hullet synligt med det samme.

Tænderne kan til sidst blive så svage at selv blødt mad knækker tanden.

Tænder kan naturligvis også knække ved uheld og ulykker.

Hvordan behandles en knækket tand

Langt de fleste tænder der er knækket kan laves med plast i dag. 

Tanden renses først hvis der er hul i og gammelt fyldningsmateriale fjernes.

Plasten limes derefter fast til tanden og opmodelleres direkte i munden på patienten ved en lagvis opbygning. Hvert lag hærdes med en lampe, som udsender lys i en bestemt bølgelængde. Derved opnår plasten stor styrke efter lyshærdning.

Løbende forbedringer af plastmaterialer og teknikker har gjort det muligt at fremstille meget flotte og stærke plastfyldninger. Derfor kan en plast i nogle tilfælde være et godt, og betydelig billigere, alternativ til en guld- eller porcelænskrone. Det gælder især for knækkede kindtænder, som ikke er rodbehandlede.

Plastens store fordel er at man ikke fjerne mere tandsubstands end absolut nødvendigt. Ved fremstilling af porcelænskroner og guldkroner skal tænder beslibes en del.

Det kan tage op til 50-60 minutters koncentreret arbejde at fremstille en meget stor plastfyldning. Tanden kan bruges med det samme, da plasten er lyshærdende.

Klinikken er specialiseret i alle former for behandling med plast.

Hvornår kan plast anvendes?

Plastmateriale kan anvendes til at genopbygge en knækket kindtand.

Selv meget ødelagte tænder kan ofte med fordel repareres med plast, fordi plastmaterialet kan bringes til at binde meget stærkt til tanden. Den langt dyrere behandling med guld- eller porcelænskrone kan derved undgås.

Der vil som regel være tale om tænder, som har været plomberet med store sølvfyldninger.

Plasten opbygges i flere lag og limes til tanden, som derfor skal holdes ren og tør under hele proceduren.

Særligt velegnet til behandling med plast er tænder som

  • ikke er rodbehandlede
  • ikke er udsat for hårdt bid
  • ikke er knækket langt under tandkødet
  • ikke har store revner

I disse tilfælde vil behandling med guld- eller porcelænskrone være en bedre løsning.

Komplikationer med plast

Generelt er der få komplikationer forbundet med en plast.

Det er normalt, at tænder som har fået plastbehandling, kan være ekstra følsomme for kulde og varme i de første måneder efter behandlingen. Tilstanden kan være ubehagelig, men kræver ingen behandling og går i sig selv.

Der kan ske små brud af plasten, men da plasten er et taknemmeligt materiale at arbejde med, er det meget nemt at skabe en stærk binding mellem ny og gammel plast.

 

Garanti på plast

Der ydes 2 års garanti på plast.

Hvis der sker små brud af plasten, kan disse som regel reparares med ny plast, da gammel og ny plast kan bringes til at binde meget stærkt til hinanden.

Det er yderst sjældent, at garantien kommer til anvendelse, da plast genelt udviser en meget lang levetid.