Skip to content Skip to footer

Har du slidte tænder?

Tænderne slides naturligt med alderen. Når tænderne slides mere end normalt er der tale om et sygeligt slid. I moderne tandpleje, anno 2026, genopbygges slidt tandemalje typisk med plast pga. materialets overbevisende egenskaber.
Plast er holdbart, ser naturligt ud, og er meget skånsomt, fordi behandlingen kan foretages uden boring. Såkaldt ikke-invasiv behandling uden biologiske omkostninger.

Hvis tandsliddet skyldes et forkert sammenbid er en tandregulering påkrævet. Klinikken anvender Invisalign – en moderne og næsten usynlig tandbøjle.

4.9 Stjerner -345 anmeldelser
slidte-taender
se videoen

2 minutter der forklarer hvordan TBT genopbygger slidte tænder

Få en gratis vurdering pr. mail eller book forundersøgelse

Klinikken har mange års dokumenteret erfaring indenfor avanceret tandpleje og bidrehabilitering. Genopbygning af et slidt tandsæt vil i nogle tilfælde involvere flere fagområder. Vores tandlæger er eksperter på hver deres område og et smidigt tværfagligt samarbejde, under samme tag, sikrer dig et behandlingsresultat, som lever op til højst mulige standarder. Ovenikøbet til en pris, der med garanti tåler sammenligning.

Vurdering pr. mail

 

  • Du får typisk svar inden for 3-4 arbejdsdage.
  • Koster 0 kr.
  • Et realistisk prisestimat på behandling af dine tænder.
  • En idé om varighed af netop din behandling.
Bestil vurdering

Vurdering på klinik

  • Koster 563 kr. (refunderes når der indgås aftale om behandling).
  • Den helt grundige forundersøgelse. Hvis nødvendigt inklusive røntgenoptagelser af dine tænder og din knoglestruktur. Den tager typisk 45 min.
Book en tid

Slidte tænder behandling

Forebyggelse er nødvendig, så i første omgang forsøges at fjerne årsagen til tandsliddet, så det ikke starter forfra, når behandlingen er færdig. Dette er desværre ikke altid muligt, fordi det kan være svært at fralægge sig indgroede uvaner. Især på patienter med et medfødt hårdt bid, kan det være svært helt at fjerne årsagen til sliddet. I værste fald må en større behandling gentages efter 15-20 år, hvis sliddet fortsætter. Erfaringerne er dog positive. Øget bevidsthed omkring problemstillingen, og fjernelse af gammelt slidmønster på tandemaljen i forbindelse med genopbygning af tænderne, plejer at stoppe tandsliddet.

Hvis sliddet opdages i tide kan en forbyggende behandling eventuelt suppleret med en bidskinne været tilstrækkeligt.

I de lettere tilfælde hvor sliddet er lokaliseret til fortænderne i overmunden vil det ofte være tilstrækkeligt at genopbygge den tabte emalje med plast.

I moderate tilfælde hvor sliddet har bredt sig til de store kindtænder som ‘bærer’ sammenbiddet, vil det ofte være nødvendigt genopbygge disse tænder med plast eller porcelæn.

I sværere tilfælde vil det være nødvendigt først at rette tænderne så hele eller dele af tandstillingen og sammenbiddet harmoniseres. Herefter kan den tabte emalje så genopbygges med plast eller porcelæn. I dag kan tænderne rettes med usynlige tandbøjler, så man slipper for den traditionelle faste metalbøjle – også kendt som ‘togskinner’.

Hvis sliddet er opstået pga. tænderskæren afsluttes behandlingen ofte med fremstilling af en bideskinne, som beskytter tænderne, til brug om natten. Læs mere om tænderskæren her

Se resultater

Før og efter billeder af slidte tænder

Before imageAfter image
Before imageAfter image

Slidte tænder – årsag?

De 4 mest almindelige årsager til slid er slibeskader, tænderskæren, syreskader og dybt sammenbid.

Slibeskader

Slibeskader opstår pga. for hård tandbørstning, som kan give følsomme og blottede tandhalse. Det fører sjældent til alvorlige skader eller større problemer. Tilstanden er nem at behandle og omtales ikke nærmere i dette afsnit. Du kan læse mere her.

Tyggeslid og tænderskæren

Nogle mennesker er fra naturens side skabt med et meget hårdt sammenbid. Et hårdt sammenbid er ofte kombineret med tænderskæren, veludviklet kæbemuskulatur og en uhensigtsmæssig tandstilling. Tilsammen fører disse faktorer ofte til et meget stort slid på tænderne. I løbet af 10-15 år bliver sliddet så stort, at det bliver synligt. På dette tidspunkt vil op til 50 % af den naturlige emalje være slidt af. Behandlingen vil ofte være omfattende og kræve en såkaldt bidhævning. Læs mere om at skære tænder her.

Syreskader

Syre ætser emaljen væk.  Et enkelt syreangreb skader ikke tandemaljen, men gentagne syreangreb over flere år giver varige tab af tandemalje. Behandlingskrævende syreskader på tænderne opstår ved et stort dagligt indtag af f.eks. Cola over en længere periode. Light Cola skader ligeså meget som almindelig Cola. En anden almindelig årsag er bulimi. Her er det syren fra mavesækken, der skader tænderne.

Dybt sammenbid

Ved dybt bid, hvor fortænderne i overmunden bider langt ned over fortænderne i undermunden, ses øget tendens til slid på fortænderne. Sliddet vil typisk være synligt på toppen af fortænderne (skærekanten). Bagsiden af fortænderne i overmunden vil som regel også vise tydelige tegn på slid, men det kan kun ses med et “tandlægespejl”.

Sliddet kan forebygges med en tandregulering, fordi låsningen mellem fortænderne i over- og underkæben ophæves, når man kommer ud af det dybe bid. Tandregulering kan i dag foretages med næsten usynlige tandskinner i plast, således at man slipper de traditionelle “togskinner”. Det gør behandlingen mere acceptabel for mange patienter. Klinikken har anvendt systemet “Invisalign” i mange år med gode og særdeles overbevisende resultater. Varigheden af en tandregulering vil typisk være 6-12 måneder.

Mød vores tandlæger

Forundersøgelse til behandling af tandslid

Som et tilbud til dig, der overvejer at få lavet en tandbehandling for slidte tænder tilbyder vi en grundig konsultation inklusive foto til analysebrug på 30-45 minutter, hvor du kan få vurderet mulighederne for at få genopbygget tandemaljen og bidfunktionen.

I forundersøgelsen indgår et prisoverslag på behandlingen. Forundersøgelsen koster 563 kr., som refunderes når der indgås aftale om behandling.

Det vil være en stor hjælp for os alle, hvis du mailer nogle foto til os inden du booker tiden.

Prøveopmodellering

Hvis det giver mening – og hvis du ønsker det – vil der være mulighed for at foretage en såkaldt prøveopmodellering i plast i forlængelse af konsultationen. Det aftaler vi sammen over mail. En prøveopmodellering vil vise dig nogenlunde, hvordan det færdige resultat vil se ud. Bemærk at prøveopmodelleringen vil ligge på ca. 2.500 kr. afhængigt af hvor mange tænder det drejer sig om.

Der vil altid blive taget foto til analysebrug, og i tilfælde af prøveopmodellering vil vi også tage billeder af opmodelleringen, som vi kan maile til dig.

Før og efter foto mailes til dit eget brug.

I undersøgelsen indgår et detaljeret prisoverslag med dine muligheder for tilskud via Sygeforsikringen “danmark”

Du er naturligvis meget velkommen til at medbringe en pårørende til forundersøgelsen.

Gratis afbestilling indtil 24 timer før aftalt tid. Ved sent afbud eller udeblivelse opkræves konsultationshonoraret.

Bestil en tid til en forundersøgelse.

Pris for behandling af slidte tænder

Omfanget af behandling for slidte tænder varierer meget.
Derfor er priserne vejledende og med forbehold for fejl.

  • Lettere behandling: Genopbygning af 4 fortænder med plast: 11.052 kr. (ca. 2.763 kr.pr. tand)
  • Moderat behandling: 4 kroner til stabilisering af biddet på bærende nøgletænder: 29.884 kr.
  • Stor behandling: Genopbygning af alle 12-16 tænder eller tandregulering kombineret med plast: 60 – 100.000 kr.

Ved medlemskab af Sygeforsikringen “danmark” gr. 1 eller 2 i mere end 5 år, kan der opnås et tilskud op til 2.100 kr. pr. tand.

Du kan se klinikkens prisliste og tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” her.

Behandlingsgaranti på slidte tænder

Hvis årsagen til sliddet er fjernet er der gode chancer for, at behandlingen holder i rigtig mange år. I bedste fald resten af livet.

Hvis årsagen til sliddet ikke kan fjernes vil sliddet så at sige starte forfra. Det betyder, at der kan ske små brud af plast eller porcelæn (ligesom på den naturlige emalje). Heldigvis kan disse små brud som regel nemt glattes eller repareres med plast, så arbejdet ikke skal laves om.

Derudover gælder nedenstående regler for garanti på plast og porcelæn. Inden for de første 2 år repareres eller omlaves plast og porcelæn uden beregning. Det forudsættes, at der ikke er tale om udefra kommende faktorer som f.eks. ekstremt slid, neglebidning, sygdom, ulykke, medicinsk behandling, manglende renhold eller misligholdelse i øvrigt.

Anmeldelser

Læs hvad vores patienter synes om vores behandlinger

Mohamed B.
6 dage siden
Jeg har gennemgået et Invisalign-forløb hos Tandlægerne på Brønshøj Torv. Jeg kan varmt anbefale klinikken og er meget tilfreds med resultatet. Mine tænder ser markant bedre ud i dag, og mine forventninger til behandlingen er blevet indfriet. Jeg har været tilknyttet Luca Bastholm gennem hele forløbet, og han har været både kompetent og imødekommende. Han har lyttet til mine ønsker og sikret, at det endelige resultat lever op til mine forventninger. Alt i alt har jeg haft en rigtig god oplevelse og kan klart anbefale klinikken. Med venlig hilsen Mohamed
Macarena Méndez R.
3 uger siden
If I could give more stars, I would! I did Invisalign at Tandlægerne Brønshøj Torv and the whole process went so smoothly. From the beginning to the end, you feel Luca’s care for the best outcome. He gives precise instructions and delivers a better result than the already awesome AI-generated prediction. I have always had issues with my bite and teeth crooking, even after wearing braces during my teenage years. Some dentists said that due to my skull and jaw combination, I was “unfixable”. Luca did not give up on me. He was honest about what could and could not be done due to the nature of my bite. However, the results were better than I could imagine. Ali Badran made the final touches reconstructing the teeth with acid damage, and the results did not disappoint. He is a great sculptor, and made my teeth look as natural as they can be. I want to also give a shoutout to the rest of the staff who dealt with my case: Mikkel, Ali Bedeiri, Cecilie, Hilal, Rima, Shehani and Asma (sorry if I forgot anyone!). Before Invisalign, I had periodontal disease due to damage to my gums during my first pregnancy. They made sure I was completely healed before starting Invisalign. I went through very in-depth cleanings with no pain (I didn’t even need anesthesia!). I got my four wisdom teeth pulled out, which, although scary, they again made scare-free and far from the painful situation one would imagine. Also, right after that procedure, my gums and teeth healed super fast from the periodontal disease. Overall, one could say I went through many of their procedure catalogue and interacted with most of the staff. All is left to say is: do not think twice, this team is the best help for your dental health you could get! Thank you all!
Emiliano C.
3 uger siden
I had a really good experience, the doctor was kind and professional and you can tell when someone cares about doing a good job
Svar fra ejeren:Thank you so much. Thanks for choosing our clinic.
Jonathan
1 måned siden
En helt igennem god oplevelse og et rigtig godt resultat

Eksempel på bidhævning ved behandling af slidte tænder

Eksempel på forløb ved behandling af slidte tænder
Vores patienter ❤ os!
4.9 Stjerner -345 anmeldelser
Frederikssundsvej 154 B2700 BrønshøjKøbenhavn
Åbningstider
Man-tors: 8:00 - 16:15Fredag: 8:00 - 15:00Lørdag: Efter aftaleSøndag: Lukket
© 2026 Tandlægerne Brønshøj Torv – CVR: 77773916  |  cookie og privatlivspolitik Cookie- & privatlivspolitik

Scroll til top