HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

Bideskinne

Har jeg brug for en bideskinne?

En bideskinne kan være en god idé hvis du:

  • skærer tænder
  • har stort slid af tandemaljen
  • har et hårdt sammenbid
  • har smerter i kæbeleddet
  • har ømme tyggemuskler
  • lider af hovedpine
  • føler dig træt i ansigtet
  • lider af smerter i nakkemusklerne

Der er dog ingen garanti for at en bideskinne vil fjerne dine symptomer.

Hvilken slags bideskinne skal jeg vælge?

Vi anbefaler hårde bideskinner.
Hårde bideskinner virker bedst mod tænderskæren og de symptomer, der kan være forbundet hermed.
Bløde bideskinner er generelt dårligere end hårde.
Tandlægen kan lave en hård bideskinne som passer ultrapræcist til dine tænder.
Du kan købe færdigfremstillede og billigere produkter over nettet, som du selv tilpasser dine tænder, men det vil som regel altid være bløde.

Færdigfremstillede bideskinner
Fordele:

  • koster mindre
  • kan bestilles over nettet / købes i butikker
  • kan i visse tilfælde have en lindrende effekt

Ulemper:

  • sidder dårligere på tænderne
  • aflaster ikke kæbeled og tyggemuskler lige så godt som tandlægens
  • mindre holdbart materiale
  • kan kun får i blødt materiale

Specialfremstillet hos tandlægen
Fordele:

  • du bliver tilset af professionelle fagfolk (tandlæger og tandplejere)
  • passer ultrapræcist til dine tænder
  • afbalanceres af tandlægen med sammenbiddet i den modstående kæbehalvdel
  • fremstilles i glat og hårdt materiale, som aflaster kæbeled og muskler maksimalt
  • har den bedst lindrende effekt
  • meget holdbart materiale

Ulemper:

  • koster 2-3 mere end de færdigfremstillede (se vores priser her)
  • kræver besøg hos tandlægen

Symptombehandling

En bideskinne er en symptombehandling og fjerner ikke årsagen til, at du skærer tænder og overbelaster dine kæbeled og tyggemuskler.
Her er nogle mulige årsager:

  1. Indarbejdet uvane uden egentlig årsag
  2. Dårlig søvnkvalitet
  3. Stress
  4. Medicin mod depression som øger muskelaktiviteten i tyggemusklerne
  5. I sjældne tilfælde hjerneskader eller sygdom i nerverne som styrer musklerne (spasmer)

Fjernelse af selve årsagen til tænderskæren er en opgave, der som regel finder sted hos læge, fysioterapeut, psykolog, afspændingspædagog osv.

Det er sjældent at skære tænder i sygelig grad hele livet.
Ofte er der tale om enkeltstående perioder eller faser i livet med et bestemt psykologisk mønster.

Bidskinne
Bideskinne
Bidskinne til overmunden
Bideskinne til overmunden

Bidskinnen kan fjerne symptomerne, men fjerner ikke årsagen.
Bidskinnen virker kun, når man har den på.
Fordi bidskinnen påvirker talen anvender de fleste kun skinnen om natten, hvilket også er helt fint, hvis man kun skærer tænder om natten.
En del skærer dog også tænder om dagen – uden at være klar over det – hvilket er grunden til, at nogle ikke får den fulde effekt af brugen af bidskinnen.

Skærer jeg tænder?

Tegn på at du skærer tænder:

  1. Din partner kan høre, at du skærer tænder om natten.
  2. Smerter i kæbeled
  3. Ømme tyggemuskler
  4. Hovedpine i tindingerne
  5. Ømme tænder
  6. Tandlægen eller tandplejer kan se om du slider din tandemalje mere end normalt

Nakkestivhed, spændingshovedpine og migræne er ikke nødvendigvis et tegn på, at du skærer tænder.

Tænderskæren rent videnskabeligt

Tænderskæren kaldes også bruksisme.
Ca. 10-20% af befolkningen skærer tænder uden, at det giver anledning til problemer.
Nogle få skærer tænder i så alvorlig grad, at behandling bliver nødvendig pga. skader på tænderne eller smerter fra kæbeled og tyggemuskler.
Ca. 30% af alle børn skærer tænder omkring børnehavealderen, men vokser sig fra det.

Tænderskæren kan ske i alle døgnets timer.
Det mest almindelige er om natten.
Om dagen kan det forekomme i anspændte situationer.

Når du skærer tænder gnider du over- og underkæbens tandflader mod hinanden.
Tænderne vil på sigt blive slidt flade.
Tandpres slider ikke på tændernes emalje, men kan give de samme symptomer.

Ofte er det svært at pege på en direkte årsag til, at nogle skærer tænder.
Derfor vil behandlingen ofte rette sig mod symptomerne fremfor årsagen.