HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

Tandeftersyn

Hvor tit skal jeg komme til et regelmæssigt tandeftersyn?

Måske er det overraskende for dig at høre, men for mange vil et tandeftersyn med 2 års intervaller være tilstrækkeligt.
Omvendt kan det for nogle være nødvendigt – og give mening – at komme helt ned til hver 3. måned.
Hvad dit rigtige interval er, afhænger af din tandstatus og din evne til selv at forebygge tandsygdomme.
Intervallerne mellem dine tandeftersyn kan også variere igennem dit tandliv.
Perioder med stress og andre sygdomme kan påvirke din tandstatus og øge behovet for, at du får tjekket dine tænder og tandkød oftere.
Selvom du børster tænder hver dag – og husker at bruge tandtråd – kan der alligevel godt danne sig nogle belægninger på tænderne.
Tandrensning foretages derfor så godt som altid i forbindelse med et tandeftersyn.
Det er selvfølgelig også muligt kun at booke en tid til en tandrensning, hvis du ikke ønsker at få foretaget et eftersyn.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at du skal komme så lidt som muligt til et regelmæssigt tandtjek, men ofte nok til at opdage tandproblemerne i tide, så du bevarer sunde tænder livet igennem og undgår store udgiftskrævende tandbehandlinger.

OBS! Er det over 2 år siden, at du sidst fik foretaget et tandtjek, anbefaler vi altid, at du ringer eller booker en tid online til et tandeftersyn snarest muligt.

Her er nogle pejlemærker for, hvor ofte du bør komme til et tandeftersyn.
Dit præcise behov kan kun vurderes af en tandlæge eller en tandplejer.

Tandeftersyn med 12-24 måneders mellemrum – typiske kendetegn

  • ingen problemer med tænderne
  • få fyldninger / tandplomber
  • tandkødet bløder aldrig
  • ingen tendens til caries (huller i tænderne)
  • ingen tendens til paradentose
  • ingen – eller kun meget lidt – tendens til tandkødsbetændelse
  • ingen dårlig ånde
  • daglig brug af tandtråd
  • generelt sund og rask
  • ikke ryger

Patienter i denne grupper kategoriseres som grønne patienter (læs længere nede)

Tandeftersyn med 6-12 måneders mellemrum – typiske kendetegn

  • få og ikke vedvarende problemer med tænderne
  • få eller nogle fyldninger / tandplomber
  • har måske fået lavet en tandkrone eller et tandimplantat
  • tandkødet bløder måske en gang imellem ved brug af tandtråd
  • tendens til tandsten på bagsiden af fortænderne i undermunden
  • lav tendens til caries (huller i tænderne)
  • ingen eller lav tendens til paradentose
  • ingen – eller kun meget lidt – tendens til tandkødsbetændelse
  • ingen dårlig ånde
  • bruger ikke tandtråd dagligt
  • har måske fået rettet tænderne
  • generelt sund og rask
  • ikke ryger

Patienter i denne grupper kategoriseres som gule patienter (læs længere nede)

Tandeftersyn med 3-6 måneders mellemrum – typiske kendetegn

  • har behov for tandbehandling nu
  • flere og måske vedvarende problemer med tænderne
  • har måske allerede fået lavet en del tandlægearbejde
  • en del fyldninger / tandplomber
  • let ved at få huller i tænderne
  • moderat eller stor tendens til paradentose
  • måske behov for en tandkrone eller et tandimplantat
  • tandkødet bløder som altid ved brug af tandtråd eller ifm. en tandrensning hos tandlægen/tandplejeren
  • mange belægninger på tænderne
  • tendens til tandkødsbetændelse
  • ofte dårlig ånde
  • bruger ikke tandtråd dagligt
  • måske andre sygdomme (diabetes, forhøjet blodtryk, depression, nedsat spytfunktion, mundtørhed, nedsat immunforsvar, anden medicin etc.)
  • måske ryger

Patienter i denne grupper kategoriseres som røde patienter (læs længere nede)

Tandeftersyn

Tandeftersyn med 2 års mellemrum kan være nok 🙂

  • Vi tilpasser indkaldeintervallerne efter dine ønsker og behov
  • Er du mellem 18-25 år og medlem af Sygeforsikringen “danmark” er det gratis 🙂
  • Røntgentjek anbefales hvert 2. år
  • Tandrensning uden eftersyn er også muligt
  • Og eftersyn uden tandrensning er også muligt
  • Se vores priser her

Hvordan kan jeg selv tjekke mine tænder og tandkød?

Der er flere alarmklokker, som kan tyder på, at du bør booke en tid til et tandtjek.

  • dårlig ånde
  • blødende tandkød
  • tilbagevende smerter fra den samme tand
  • smerter fra visdomstænder på vej op
  • tandkød der har trukket sig
  • dårlig smag
  • tænder der flytter sig
  • smerter fra munden der vækker dig om natten
  • sår i munden er ikke heler af sig selv

Dårlig ånde

Dårlig ånde stammer som regel altid fra munden og ikke fra maven.
Skadelige bakterier på tænderne er den hyppigste årsag til dårlig ånde.
Du kan selv forsøge at komme den dårlige ånde til livs ved at børste tænderne meget grundigt og bruge tandtråd i alle mellemrum.
Tungen og og ganen kan med fordel også børstes.
Hvis den dårlig ånde ikke forsvinder bør du booke en tid til et tandeftersyn, for at få kontrolleret om du børster tænderne godt nok.
Dårlig ånde kan også være det et alvorligt tegn på, at du lider af paradentose.

Blødende tandkød

Bløder dit tandkød, når børster tænder eller bruger tandtråd?
Det må det ikke, og det er som regel et tegn på, at du lider af tandkødsbetændelse.
Tandkødsbetændelse er i sig selv ikke nogen særlig farlig tilstand, men det kan være et forstadie til paradentose.
Og det skyldes altid bakterier, som ikke bør sidde på tænderne.
Tandlægen eller tandplejeren kan vise dig, hvordan du selv kan få dit tandkød til at holde op med at bløde ved korrekt brug af tandbørste og tandtråd.
Dermed bliver du også automatisk behandlet for din tandkødsbetændelse.

Tilbagevende smerter fra den samme tand

Undgår du at tygge i den ene side af munden, fordi det gør ondt i en bestemt tand, når du belaster den?
Det kan være et tegn på, at der er en revne i tanden.
Revner i tænderne er lumske, fordi de ofte ikke kan ses på tandens ydre flader eller på røntgenbilleder.
En speciel belastningstest udført at tandlæge eller tandplejer kan afsløre tanden for revner.
Symptomgivende revner bør behandles hurtigst muligt med plastfyldning eller tandkrone for at undgå rodbehandling, eller at tanden simpelthen flækker og må fjernes.

Smerter fra visdomstænder

Smerter fra visdomstænder som er på vej frem gennem tandkødet er ofte forbigående og vil gå over af sig selv.
Alligevel bør du få tjekket om visdomstanden kan gøre skade på tanden foran, eller om der er risiko for, at den kan skabe problemer for andre tænder.
Er der hævelse omkring visdomstanden, og gør det ondt, når du gaber, er det et tegn på betændelse, som skal behandles, så den ikke spreder sig.

Tandkød der har trukket sig

Det er ofte et tegn på, at du børster for meget, eller for lidt, eller for hårdt.
Tilstanden er ikke farlig, men tandkødet vokser ikke tilbage, og det kan være kosmetisk generende, fordi tænderne bliver lange at se på, og tandkødet får et asymmetrisk forløb.
Tandlægen eller tandplejeren kan lære dig, om du børster tænderne forkert, og i givet fald hvordan du skal børste tænderne korrekt.
I den mere alvorlige ende kan tandkød der trækker sig også være et tegn på paradentose.

Dårlig smag

Kan du nikkende genkendende til dette:
Du suger og skaber et undertryk, og det udløser en dårlig smag og/eller lugt?
Som regel er det bakterier der gemmer sig, der er årsagen til problemet.
Du bør få tjekket, om du har en skjult revne i en tand.
Der vil ofte være tale om en tand, som i forvejen er svækket pga. en rodbehandling.
Og måske er det en tand som du har fået lavet en krone på og en rodstift.
Tandlægen eller tandplejeren kan tjekke om der noget galt med tanden på et røntgenbilleder og ved at måle tandkødslommerne rundt om tanden.

Tænder der flytter sig

Er der opstået mellemrum mellem fortænderne i overmunden?
Og oplever du, at fortænderne ligesom ‘skrider’ ud og er begyndt at stritte?
Det kan enten skyldes paradentose, eller at du presser tænderne ud med din tunge – såkaldt tungepres.
Paradentose skal behandles hurtigst muligt, fordi du risikerer at miste én eller flere tænder.
Tungepres kan ikke skade tænderne, men det kan medføre kosmetiske gener.
Tænder der stritter kan selvfølgelig rettes, men det er vigtigt, at grundlidelsen diagnostiseres og behandles.

Smerter fra munden, der vækker dig om natten

Smerter fra mund eller tænder, der opstår spontant, og som holder dig vågen, bør du altid reagere på, fordi det som regel er tegn på betændelse, der kræver behandling.
Typisk vil der være tale om en tand med betændelse i roden, og som derfor skal rodbehandles.

Sår i munden der ikke heler af sig selv

Fra tid til anden får vi sår i munden, som forsvinder af sig selv.
De fleste ved, hvordan det er at have blister i munden. De er smertefulde, men forvinder af sig selv.
Opdager du et sår i munden skal du i første omgang holde øje med det.
Som regel vil det forsvinde af sig selv i løbet af 1-2 uger, fordi der er tale om en virusinfektion, som kroppen skal have tid til at bekæmpe.
Forvinder såret ikke, skal du få din tandlæge til at se på det, fordi der i værste fald kan være tale om kræft.

 

Tandrensning – hvornår er det nødvendigt?

Børster du dine tænder 100% korrekt er det faktisk ikke nødvendigt – nogensinde – at få udført en professionel tandrensning hos tandplejer eller tandlæge.
I praksis er det dog de færreste, der er i stand til at holde tænderne helt fri for belægninger (plak).
Enten fordi man ikke kan, eller fordi motivationen ikke er til stede.

Du er supermotiveret og vil gerne lære at børste tænderne 100% perfekt

Her er tricket:
Det sidste du gør, inden du møder op til dit regelmæssige tandeftersyn, er, at børste dine tænder så godt som du overhovedet kan.
Brug også tandtråd i alle mellemrum.
Når du lægger dig i tandstolen, beder du så din tandplejer, eller tandlæge, om at tjekke dine tænder for belægninger.
Det, du i virkeligheden beder om, er, at få foretaget en kvalitativ vurdering af dine evner til at børste tænder.
Er der ingen belægninger at finde, har du gjort et perfekt stykke arbejde, og du skal bare fortsætte som du plejer.
Finder tandplejeren derimod belægninger på dine tænder, får du vist, hvor de sidder, og hvad du selv kan gøre anderledes end du plejer for at fjerne dem.
Eventuelt kan du bede om en opfølgende tid en måned senere på 10 minutter, hvor samme kvalitative vurdering udføres.
Man kunne også kalde det en opfølgende kontrol (ordet ‘kontrol’ kan bare nemt komme til at lyde negativt).
Når du har fået bekræftet, at du børster dine tænder 100% perfekt, vil du helt sikkert ikke have behov for at få renset tænderne for bakteriebelægninger, og du vil formentlig kunne nøjes med at komme til almindeligt tandeftersyn hvert 2. år.
Tænderne kan dog stadig blive misfarvede af belægninger fra te, rødvin, tobak osv, som kun kan fjernes med en professionel tandrensning.

Du får ikke brugt tandtråd hver dag, og kommer formentlig heller ikke til at gøre det 🙂

Vi kender det allesammen godt: Vi får ikke lige altid gjort det rigtige. Vi er jo trods alt kun mennesker.
I givet fald er det fornuftigt, at du får renset tænderne mindst én gang om året i forbindelse med et tandeftersyn.
Selvom din tandhygiejne ikke er i top, er det ikke sikkert, at du nogensinde vil få problemer med dine tænder og dit tandkød.
Vi kan dog med sikkerhed sige, at der er en lidt større risiko for, at du vil udvikle tandsygdomme, end hvis du dagligt børster dine tænder 100% perfekt.
Et årligt tjek plejer at være tilstrækkeligt til at opdage eventuelt behandlingskrævende huller og tandkødsbetændelse, så det ikke når at udvikle sig til store udgiftskrævende behandlinger.

Pris og muligheder for tilskud til et tandeftersyn

Prisen for et almindeligt tandeftersyn fastsættes af staten, og koster derfor det samme hos alle tandlæger i hele Danmark.

Har du tegnet en privat forsikring hos Sygeforsikringen “danmark” får du dækket ca. 50%.
OBS! Er mellem 18-25 år får du dækket 100%, hvilket altså vil sig, at det er gratis for dig.

Er du 16 eller 17 år kan du frit vælge om du ønsker at blive behandlet hos Skoletandlægen eller hos en privat tandlæge for voksne.
Begge dele er gratis for dig.
Læs mere her.

Læs mere om dine muligheder for at søge tilskud til tandbehandling, hvis du opfylder følgende:

Du er enten grøn, gul eller rød – det siger loven

Tandsundhedsloven opdeler tandlægepatienter i 3 kategorier: Grøn, gul eller rød.
Der er tale om såkaldte nationale retningliner, som alle tandklinikker i Danmark har pligt til at følge.
Populært sagt kan man sige, at når vi foretager et tandeftersyn på dig, vil vi enten hejse det grønne, gule eller røde flag.

Grønt flag

Alt er fint.
Du behøver kun at få tjekket dine tænder med 1-2 år mellemrum.

Gult flag

Der er lidt problemer – ikke store.
Men du bør komme til et nyt tjek om ca. 6 måneder.

Rødt flag

Der er alvorlige problemer.
Der skal aftales en ny tid med det samme til en opfølgende kontrol.
Typisk indenfor 3 måneder.

Skemaet som du ser herunder er udarbejdet af Sundhedsministeriet.

Grøn, gult og rød flag