Tandstillingsfejl er meget almindelige og ses i mange former. Det defineres som alle tilfælde, hvor tænderne ikke er på linjen eller passer ind i munden. Årsagerne kan være mange, og flere tandstillingsfejl kan være problematiske, da det kan påvirke ens bid og muligheden for at holde den nødvendige tandhygiejne. Derudover kan skæve tænder give en række kosmetiske gener. Derfor anbefaler mange tandlæger også at regulere skæve tænder med fx Invisalign, som er en usynlig tandbøjle, der effektivt kan bruges til at regulere mange forskellige tandstillinger.
Herunder kan du blive klogere på de typiske former for fejl i tandstillingen.
1. Overfyldt tandsæt/trangstilling
Overfyldt tandsæt/ trangstilling er en tandstillingsfejl, der viser sig ved, at der ikke er plads til tænderne i munden. Det gør, at tænderne bliver skæve og overlapper hinanden, fordi tænderne presser på hinanden for at få plads. Ofte viser trangstilling sig ved, at fortænderne overlapper og klumper sig sammen. Trangstilling er en af de mest normale årsager til skæve tænder.
2. Strittende hjørnetænder
Strittende hjørnetænder eller “hugtænder” er endnu en normal tandstillingsfejl. Her er hjørnetænderne ikke på linje, men stritter fremad.
3. Store mellemrum mellem tænderne
Store mellemrum mellem tænderne er som betegnelsen lyder de tilfælde, hvor der er større mellemrum mellem en eller flere tænder. Større mellemrum mellem tænderne kan skyldes, at man mangler tænder, at tænderne er for små eller kæben er for stor. Ofte ser man et stort mellemrum mellem fortænderne, men der kan også være mellemrum mellem andre tænder.
4. Indadpegende fortænder
Indadpegende fortænder er kendetegnet ved, at fortænderne peger indad mod munden og derfor ikke flugter med læberne og harmonerer med ansigtet.
5. Strittende fortænder
Strittende fortænder er det modsatte af indadpegende fortænder. Her peger fortænderne udad og “stritter”.
6. Underbid
Underbid er kendetegnet ved, at underkæben er trukket længere frem end overkæben. Når man har underbid, vil tænderne i undermunden være længere fremme end tænderne i overmunden. Tænderne i overmunden vil derfor ofte hvile på bagsiden af tænderne i undermunden. Det kan påvirke biddet.
7. Dybt bid
Dybt bid påvirker også tandstillingen. Det er et bid, der gør, at fortænderne skjuler fortænderne i undermunden, når man bider sammen.
Skal man have rettet op på tandstillingsfejl?
Det kan både være sundhedsmæssige og kosmetiske årsager til at rette op på forskellige tandstillingsfejl. Flere og flere voksne med forskellige tandstillingsfejl kommer til os med ønsket om at få rettet op på tandstillingen af kosmetiske årsager. Ofte har tænderne i mange år været en kosmetisk gene for vores patienter, og derfor ønsker de at få et lige smil, der harmonerer med deres mund, læber og ansigt. Typisk vil man få rettet tænderne i barndommen, hvis der dengang har været sundhedsmæssige årsager til at rette tænderne. Men der kan være tilfælde, hvor tandlægen vil vurdere, at der kan være en række sundhedsmæssige fordele i at få rettet tænderne som voksen. Læs mere om skæve tænder hos voksne her.
Hos Tandlægerne Brønshøj Torv er vi specialiseret i tandregulering med den usynlige bøjle Invisalign. Vi har udført mere end 1700 behandlinger og rettet mange forskellige tandstillingsfejl. Her kan du se en lang række billeder af før/efter Invisalign. Her har vi delt galleriet op i forskellige tandstillinger.