Spørgsmål & svar om almindelige tandbehandlinger
Generelt
Du kan frit skifte tandlæge. Man kan skifte tandlæge ved at kontakte en ny klinik og informere den nye tandlæge om, at man ønsker at flytte sin behandling. Den nye tandlæge kan herefter vejlede om overførsel af journaler og oprette dig i deres system.
Når man får en ny tandlæge, bliver man registreret som patient hos den nye klinik, og tandlægen gennemgår eventuelle tidligere journaler for at få overblik over behandlinger og tandstatus. Den nye tandlæge laver typisk en indledende undersøgelse for at vurdere mundens sundhedstilstand og behov for behandling.
Læs mere her.
Ja, det er normalt, at patientjournaler flyttes til den nye tandlæge for at sikre kontinuitet i behandlingen. Den nye tandlæge har brug for oplysninger om tidligere behandlinger og tandstatus for at kunne give korrekt og sikker behandling.
Din tandstatus kan vurderes af tandlægen gennem en undersøgelse, hvor tænder, tandkød og eventuelle tidligere behandlinger gennemgås. Patientjournaler giver også information om tidligere behandlinger, hvilket hjælper tandlægen med at danne et komplet billede af mundens sundhed.
Det anbefales at gå til tandlæge regelmæssigt, typisk én gang om året. Hvis man har særlige problemer med tænder eller tandkød, kan tandlægen anbefale hyppigere kontrolbesøg for at forebygge problemer.
Det afhænger af, hvad du skal have lavet.
Ja, oplever du akutte smerter eller skader på tænderne, kan du få akut hjælp hos TBT. Vi anbefaler, at du ringer til os på 38 60 20 20.
Man skal betale for tandlæge, når du fylder 22 år.
Se alle vores priser her.
På sundhed.dk kan du se, hvilken tandlæge du har været ved senest.
Priser
Prisen for et tandlægebesøg varierer afhængigt af behandlingens type, omfang og og kompleksitet. Derudover påvirkes prisen også af behovet for ekstra procedurer som røntgen eller lokalbedøvelse. Mere avancerede behandlinger påvirker den samlede pris.
Se vores samlede priser her.
Prisen påvirkes af behandlingens omfang, kompleksiteten af proceduren og de materialer, der anvendes. Behovet for røntgen, bedøvelse eller supplerende behandlinger som tandrensning kan også ændre den endelige pris.
Prisen for et tandeftersyn varierer afhængigt af din alder. Patienter under 22 år får tandeftersynet gratis, mens patienter mellem 22 og 26 år betaler en reduceret pris. Den endelige pris afhænger desuden af, om eftersynet kombineres med tandrensning og individuel forebyggende behandling. Hvis der er behov for supplerende røntgen, vil prisen stige yderligere.
Et tandeftersyn koster fra 107,95 kr (nov. 2025) for voksne mellem 22 og 26 år.
Et tandeftersyn koster fra 185,05 kr. (nov. 2025) for en voksen over 26 år.
Se den opdaterede prisliste her.
Ja, der findes flere tilskudsmuligheder, som kan gøre tandlægebesøg økonomisk mere overkommeligt. Udover Sygeforsikringen “danmark”, der giver tilskud til mange behandlinger, kan visse befolkningsgrupper få ekstra økonomisk støtte fra det offentlige. Det gælder fx folkepensionister, førtidspensionister, kontanthjælps‑ og uddannelseshjælpsmodtagere, folk på ledigheds‑ eller ressourceforløbsydelse samt personer med forskellige tillæg som aktivitetstilæg og barselstillæg. For at få disse ekstra tilskud søger man typisk via sin kommune med et behandlingsoverslag fra tandlægen.
Prisen for en tandrensning afhænger af, hvorvidt tandrensningen udføres i forbindelse med et tandeftersyn eller ej. Udføres tandrensning i forbindelse med eftersyn, koster det 231,59 kr (nov. 2025), mens det koster 489, hvis det laves uden eftersyn.
Prisen for at fjerne en visdomstand afhænger af kompleksiteten. Er der tale om en ukompliceret fjernelse af visdomstanden, koster det 997 kr (nov. 2025). inklusiv røntgen og lokalbedøvelse. Er der tale om en kompliceret fjernelse, koster det 4850 kr (nov. 2025).
Prisen for en rodbehandling afhænger af kompleksiteten. Prisen starter fra 2.412 kr. (nov. 2025).
Ja, visse behandlinger kan dækkes delvist af Sygeforsikringen “danmark”, hvilket reducerer patientens egenbetaling. Tilskuddet afhænger af medlemskategori.
Ja, hos TBT tilbyder vi delbetaling og finansiering uden renter eller gebyrer.
Tandeftersyn
Det anbefales at få et tandeftersyn cirka én gang om året, men frekvensen kan variere afhængigt af din mundhygiejne, tandstatus og tidligere problemer. Tandlægen kan rådgive om, hvor ofte du bør komme til kontrol for at forebygge karies og tandkødssygdomme. Nogle bør få et tandeftersyn hver 3-6 måned.
Et standard tandeftersyn varer typisk omkring 20–30 minutter. Under eftersynet undersøger tandlægen tænder og tandkød, vurderer risiko for huller og tandkødssygdomme og kan supplere med rådgivning om individuel forebyggende behandling.
Røntgen er ikke altid nødvendigt ved hvert tandeftersyn. Tandlægen vurderer behovet individuelt, fx hvis der er mistanke om skjulte huller, rodproblemer eller andre skjulte tandproblemer, som ikke kan ses ved almindelig inspektion.
Tandrensning
Et tandeftersyn fokuserer på at kontrollere tænder, tandkød og mundhygiejne samt at vurdere behovet for forebyggende behandling. Tandrensning er derimod en behandling, hvor tandlægen fjerner plak, tandsten og misfarvninger for at forebygge sygdom og holde tænderne sunde. Tandeftersynet vil ofte inkludere tandrensning, men det er ikke altid nødvendigt.
Ja, tandrensning fjerner både belægninger som plak og tandsten samt misfarvninger, der skyldes kaffe, te eller tobaksbrug. Proceduren hjælper med at forbedre både mundhygiejne og tændernes udseende, samtidig med at den forebygger tandkødssygdomme.
Hyppigheden afhænger af din mundhygiejne og tandlægens vurdering.
Paradentose
Er TBT en tandlæge, der tilbyder paradentosebehandling?
Ja, hos TBT tilbyder vi behandling af paradentose. Vores tandlæger kan foretage både undersøgelse og behandling af sygdommen. Vi sørger altid for individuel planlægning, så behandlingen tilpasses den enkeltes behov og tandstatus.
Kan paradentose helbredes?
Paradentose kan ikke helbredes fuldstændigt, men sygdommen kan stoppes og kontrolleres med korrekt behandling.
Hvad sker der, hvis paradentose ikke behandles?
Ubehandlet paradentose kan føre til, at tandkødet trækker sig tilbage, knoglen omkring tænderne nedbrydes, og tænderne bliver løse. På længere sigt kan det medføre tandtab og større behov for avanceret tandbehandling.
Kan paradentose forebygges?
Ja, paradentose kan forebygges med god mundhygiejne, regelmæssige tandeftersyn og tandrensning.
f
Plastfyldning
Hvornår har man brug for en plastfyldning?
Man får typisk en plastfyldning, når der er huller i tænderne, små revner eller skader, som skal repareres for at beskytte tanden og forhindre yderligere nedbrydning. Tandlægen vurderer skadens omfang og anbefaler fyldning, hvis tanden ellers ville blive svækket.
Rodbehandling
Hvordan foregår en rodbehandling?
En rodbehandling starter med, at tandlægen renser tanden og fjerner det inficerede væv fra tandens rodkanaler. Herefter fyldes kanalerne, og tanden lukkes med en fyldning for at genoprette dens funktion og beskytte mod yderligere infektion.
Hvordan er et rodbehandlingsforløb?
Et rodbehandlingsforløb kan strække sig over ét eller flere besøg, afhængigt af tandens tilstand.
Hvad er symptomerne på, at man bør få en rodbehandling?
Symptomer som vedvarende tandpine, ømhed ved tygning, hævelse eller misfarvning af tanden, kan være tegn på infektion i tandens rodkanaler.
Har man smerter efter en rodbehandling?
Det er normalt at opleve ømhed i tanden efter behandlingen, som kan vare nogle dage. Smerten kan ofte håndteres med almindelig smertestillende medicin, og den aftager gradvist, efterhånden som tanden heler.
Syreskader
Hvordan behandler man syreskader på tænderne?
Syreskader kan i mange tilfælde genopbygges ved at påføre plast direkte på tænderne, fordi plast kan limes uden boring i den intakte del af tanden. Denne behandling er skånsom og gør det muligt at erstatte det tabte emaljelag, så tanden igen får styrke og form, og resultatet kan blive både holdbart og æstetisk tilfredsstillende. I særlige tilfælde, hvor store dele af tanden er mistet, kan tandlægen vælge porcelæn som alternativ.
Hvad forårsager syreskader?
Syreskader opstår, når tandemaljen gradvist opløses af syre, som tanden udsættes for over længere tid. Det kan skyldes hyppig kontakt med syre fra kosten fx læskedrikke, juice eller sodavand. Mavesyre som følge af refluks, sure opstød eller ved gentagne opkastninger ved spiseforstyrrelser kan også forårsage syreskader. Når emaljen slides væk, bliver tandbenet eksponeret og gør tanden mere sårbar.
Huller i tænderne
Hvordan ser huller i tænderne ud?
Huller begynder ofte som små hvide pletter på tandemaljen, som senere kan blive mørkere og udvikle sig til synlige hulrum. Jo længere tid karies får lov at udvikle sig, desto tydeligere bliver skaden.
Hvorfor får man huller i tænderne?
Huller opstår, når bakterier på tænderne nedbryder sukker og stivelse fra mad, hvilket producerer syre. Denne syre opløser emaljen og skaber små skader, der kan udvikle sig til huller, hvis de ikke behandles.
Hvordan føles huller i tænderne?
I begyndelsen mærkes huller ofte ikke, men når skaden vokser, kan tanden blive følsom over for varme, kulde eller søde ting. Nogle oplever smerte ved tygning, hvilket er et tegn på, at hullet er nået dybere ind i tanden.
Hvor mange huller i tænderne er normalt?
Mange mennesker oplever at få enkelte huller igennem livet. Det er derfor slet ikke unormalt at opleve.