Skal du på ferie, mens du er i gang med en Invisalign-behandling? Det kan sagtens lade sig gøre at nyde ferien uden at gå på kompromis med din behandling – det kræver blot lidt planlægning og nogle gode vaner undervejs.
Invisalign har mange fordele – også når du er på ferie. Her får du en praktisk guide til, hvordan du håndterer Invisalign på ferien, og hvad du gør, hvis uheldet er ude, og du mister dine skinner.
Sådan tager du Invisalign med på ferie
Invisalign er en fleksibel behandling, som sagtens kan passes ind i en travl feriedag. Det vigtigste er, at du fortsætter med at bruge dine skinner 20-22 timer i døgnet – også selvom dine rutiner på ferien er anderledes.
Inden du rejser, er det en god idé at tage dit næste sæt skinner med i håndbagagen, hvis du ved, at du skal skifte under ferien. Det kan også være en fordel at medbringe det forrige sæt som backup, hvis uheldet skulle være ude.
Husk også altid at have dit etui med dig. Mange mister deres skinner under måltider, fordi de bliver lagt i servietter og ved et uheld smidt ud. Hav derfor altid et sikkert sted at opbevare dem.
Selvom det er ferie, er det vigtigt at holde fast i de gode vaner: Skyl eller børst dine skinner efter hvert måltid og rengør dem som du plejer. En lille rejsetandbørste eller rensetabletter kan være praktiske at have med i tasken, så det bliver let at passe behandlingen – uanset hvor du er.
Har du brug for en hurtig guide til rengøring af dine skinner? Tandlæge Luca Bastholm viser, hvordan du nemt vedligeholder dine Invisalign-skinner i videoen nedenfor.
Hvad sker der, hvis du mister skinnerne på ferien?
Mister eller beskadiger du dine skinner under ferien, er det vigtigt ikke at gå uden i flere dage.Tænderne kan hurtigt begynde at flytte sig tilbage, og det kan forsinke behandlingen.
Medbring derfor altid ekstra skinner, når du er ferie, så du kan springe videre til den næste skinne i rækken, hvis du mister en skinne. Du kan også forsøge at kontakte din Invisalign-behandler telefonisk eller via e-mail for rådgivning. Det vigtigste er, at du handler hurtigt og ikke afbryder behandlingen helt.
Kombinér ferie og Invisalign uden problemer
Det er helt normalt, at ferier byder på mere spontane måltider, anderledes dagsrytmer og måske lidt mindre fokus på hverdagens rutiner. Men med Invisalign kan du stadig få en god ferieoplevelse, så længe du husker at bruge skinnerne det meste af dagen og tager lidt ekstra hensyn, når du er på farten.
Med lidt planlægning kan ferien og din Invisalign-behandling sagtens gå hånd i hånd.