HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

Knækket Tand

Hjælp! Min tand er knækket.

Bare rolig 🙂
Som regel er problemet ikke særlig alvorligt.
Men det være meget smertefuldt, fordi skarpe kanter på den knækkede tand nogle gange river tungen, hvorved der dannes et smertefuldt sår.
Og nogle gange føles det også som om, der er knækket et kæmpe stykke af tanden, så man tænker: Åhh nej – hvad nu?

Ring til os med det samme – vi finder altid en tid til dig til at glatte skarpe kanter.
Hvis der er tid til det, reparerer vi tanden med det samme.

Er du meget uheldig er tanden knækket hele vejen igennem så den ikke kan reddes.
Det er selvfølgelig smadder ærgerligt, men vil sjældent være forbundet med akut uopsættelige smerter.
Ring til os. Vi finder en tid til dig med samme og finder ud af, hvad der er galt.

Knækket tand

River det på tungen? Vi glatter skarpe kanter med det samme

  • Kan ofte repareres med plast
  • Undgå dyre tandkroner
  • Vi er alle tandlæger med mange års erfaring
  • Se vores priser her

Hvad kan jeg selv gøre lige her og nu?

Du kan glatte skarpe kanter med en neglefil.
Det kræver meget lidt beslibning, og du kan ikke gøre noget galt.
Har du ikke en neglefil kan du dækket den skarpe kant med et stykke tyggegummi eller et andet fødeemne.
Du kan også købe tandkit på apoteket.

Har du decideret tandpine så læs mere her

Hvordan behandles en knækket tand?

Langt de fleste tænder der er knækket kan laves med plast i dag.

Er der knækket et større stykke af tanden kan det blive nødvendigt at lave en krone.
Læs mere om kroner her

Er tanden knækket hele vejen igennem kan den ikke reddes og må fjernes.
Læs mere om tandudtrækning her

Lodretgående revne fra top til bund
Lodretgående revne fra top til bund
Længdegående revne – tanden kan ikke reddes
Længdegående revne – tanden kan ikke reddes

Reparation med plast

Tanden renses først hvis der er hul i og gammelt fyldningsmateriale fjernes.

Plasten limes derefter fast til tanden og opmodelleres direkte i munden ved en lagvis opbygning.
Hvert lag hærdes med en lampe, som udsender lys i en bestemt bølgelængde.
Derved opnår plasten stor styrke efter lyshærdning.

Løbende forbedringer af plastmaterialer og teknikker har gjort det muligt at fremstille meget flotte og stærke plastfyldninger.
Derfor kan en plast i nogle tilfælde være et godt, og betydelig billigere, alternativ til en porcelænskrone.
Det gælder især for knækkede kindtænder, som ikke er rodbehandlede.

Plastens store fordel er at man ikke fjerner mere tandsubstans end absolut nødvendigt.
Ved fremstilling af porcelænskroner skal tænderne beslibes en del.

Det kan tage op til 50-60 minutters koncentreret arbejde at fremstille en meget stor plastfyldning.
Tanden kan bruges med det samme, da plasten er lyshærdende.

Klinikken er specialiseret i alle former for behandling med plast.

Tand med gammel sølvplombe er knækket
Tand med gammel sølvplombe er knækket
Reparation med plast udført på klinikken
Reparation med plast udført på klinikken

Hvorfor knækker tænder?

Der kan være flere årsager til tænder knækker.

Med tiden kan der opstå små revner i tænderne, som følge af mange års brug.
Til sidst kan revnen blive komplet og et stykke af tanden falder af.
Dette sker meget ofte i tænder, hvor der i mange år har været en stor sølvfyldning.

Rodbehandlede kindtænder som bruges til at tygge med er meget udsat for at knække.
Læs mere her

Uopdagede huller i tanden kan til sidst blive så store at noget af emaljen bliver undermineret, og tanden til sidst knækker.
Så bliver hullet synligt med det samme.
Læs mere om huller i tænderne her

Tænderne kan til sidst blive så svage at selv blødt mad knækker tanden.

Tænder kan naturligvis også knække ved uheld og ulykker.

Links

Se billeder af forskellige former for tandfraktur

Amerikansk website om knækkede tænder her