HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

10 ting du skal vide om Invisalign 2020

Er du i tvivl om, hvorvidt Invisalign er det rette valg for dig? Eller er du blot interesseret i at vide mere om, hvordan tandregulering med Invisalign foregår? Vi har her samlet 10 ting, du skal vide om Invisalign, inden du træffer beslutning om en eventuel tandregulering.

1. Invisalign er en moderne tandskinne, der anvendes til tandregulering

Invisalign består af en række tandskinner, der ved hjælp af 3D-teknologi udformes præcist efter din mund og dine tænder. Hver skinne afviger med 0,2-0,3 mm. fra den forrige skinne, og giver dermed en nænsom, men stadig effektiv tandregulering, da tandskinnerne skiftes ud med jævne mellemrum. På den måde skrider tandreguleringen frem i takt med, at nye tandskinner benyttes.

2. Invisalign usynligt for det blotte øje

Hidtil har tandregulering været forbundet med løsninger, der ikke tog højde for det æstetiske udtryk under selve behandlingen. Man har således været nødt til at gå på kompromis med sit smil her og nu for senere at opnå et tilfredsstillende smil.
Med Invisalign forholder det sig anderledes: Invisaligns tandskinner er produceret i et plastmateriale, der er gennemsigtigt og dermed usynligt for det blotte øje. Du behøver derfor ikke at tænke over, hvordan dit smil ser ud, når du bærer Invisalign tandskinner, og undgår dermed også at gå på kompromis med dit smil under selve behandlingen.

3. Metoden er hurtigt og effektivt

Invisalign adskiller sig fra andre tandreguleringsmetoder på en række punkter, men et af de mest attraktive er uden tvivl, at Invisalign er et hurtigt og effektivt alternativ til traditionel tandregulering. Varigheden af behandlingen varierer fra person til person, men typisk vil de fleste behandlinger tage mellem 6-12 måneder.
På trods af den korte behandlingstid er metoden stadig effektiv. Da hver enkelt tandskinne er udformet nøje efter dit forløb, giver den aktuelle tandskinne dig hele tiden den mest optimale og effektive tandregulering på det pågældende tidspunkt i behandlingen.

4. Invisalign kan bruges til forskellige tandstillingsproblemer

Der findes mange forskellige tandstillinger, hvor en tandregulering kan være nødvendig. Heldigvis egner Invisalign sig til langt de fleste tandstillinger, og vil dermed også i langt de fleste tilfælde kunne give synlige resultater i løbet af kort tid. Er du i tvivl om, hvorvidt Invisalign er det rette valg til regulering af din tandstilling, kan du altid kontakte os og eventuelt booke tid til en forundersøgelse. Her kan du få svar på, om Invisalign er det rette valg for dig.

5. Du kan se det færdige resultat allerede inden behandlingen går i gang

Netop forundersøgelsen er interessant! Her får du nemlig ved hjælp af moderne 3D-tekonologi mulighed for at se det færdige resultat af din Invisalign behandling allerede inden, behandlingen går i gang. Du får selvfølgelig en kopi af 3D-simuleringen med hjem, så du i ro og mag har tid til at overveje, om du ønsker at påbegynde en behandling. Forundersøgelsen varer omtrent en time og koster dkk 450, og beløbet refunderes naturligvis, hvis du efterfølgende vælger at påbegynde en Invisalign-behandling. Se alle invisalign priser her.

6. Behandlingen forløber nemt og smertefrit

Mens behandlingen er i gang, forløber den ganske nemt. Du skal faktisk blot bære dine tandskinner fra Invisalign, så klarer de resten! I starten kan det kræve en smule tilvænning at gå med skinnerne, og tænder og mund skal lige vænne sig til at have skinnerne på. Det tager typisk et par dage, hvorefter du ikke mærker mere til tandskinnerne.

7. Du kan tage dine Invisalign-tandskinner ud efter behov

Det bedste resultat med Invisalign opnås ved at bære tandskinnerne så hyppigt som muligt; gerne 20-22 timer i døgnet. Der kan imidlertid være situationer i løbet af dagen, hvor det vil være rart at kunne tage tandskinnerne af. Og det kan netop lade sig gøre, hvis du vælger Invisalign hos Tandlægerne fra Brønshøj Torv (TBT). Hvor traditionelle ”togskinner” sidder fast på dine tænder under hele behandlingsforløbet, kan du nemt tage dine Invisalign-tandskinner af, hvis der opstår behov for det.

8. Du opnår en markant bedre mundhygiejne sammenlignet med andre tandreguleringsmetoder

Da du nemt kan tage Invisalign-skinnerne af, betyder det dermed også, at du kan fjerne dem fra din mund, når du spiser eller børster tænder. Med Invisalign er det slut med madrester i bøjlen, der giver dårlig ånde og hæmmer din mundhygiejne. Du kan nemt komme til at børste tænder og bruge tandtråd uden at blive begrænset af en besværlig bøjle, når du tager tandskinnerne ud, og samtidig kan du nemt rengøre tandskinnerne ved at børste dem, inden du sætter dem på plads igen.

9. Du kender prisen på din Invisalign-behandling fra start

Inden du påbegynder en Invisalign-behandling, får du altid oplyst en samlet, fast pris fra start. Prisen dækker alt både før, under og efter behandlingen – det gælder også, hvis du af den ene eller anden årsag får brug for flere tandskinner. Du undgår dermed ubehagelige overraskelser, og kan i stedet forholde dig til én fast pris fra start.

10. Du kan søge tilskud hos Sygeforsikringen ”danmark”

Ikke nok med, at Invisalign prisen er fast. Er du medlem af Sygeforsikringen ”danmark”, har du mulighed for at søge om tilskud til din Invisalign-behandling. Tilskuddet afhænger af typen af behandling, men da der ofte kan være adskillige tusinde kroner at spare, kan det bestemt betale sig at søge herom. Vi hjælper dig selvfølgelig med at udfylde og indsende ansøgningen, så du får den bedst mulige oplevelse af forløbet.

Vil du vide mere? Kontakt os i dag!

Hvis du tænker, at en Invisalign-behandling kunne være interessant for dig – eller hvis du blot ønsker at vide mere om mulighederne med Invisalign – er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at hjælpe dig, og her kan du også booke tid til en forundersøgelse, så du kan se, hvad Invisalign kan gøre for dig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv en kommentar