HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

Årsager til dårlig ånde – TBT 2020

Ofte når vi har spist, lugter vores ånde ikke nødvendigvis lige så godt efter måltidet. Man har dårlig ånde i et lille stykke tid. Men hvad betyder det, hvis den dårlige ånde hænger ved og måske har været der i længere tid? Hvorfor har man dårlig ånde og hvad skyldes det?

Her kommer vi ind på årsager til, hvorfor man kan bære rundt på dårlig ånde, en tilstand der naturligvis ikke er særlig rar for dig selv eller andre, og hvad man kan gøre ved det, ved behandling og pleje.

Kan sygdomme være en årsag

Forskellige sygdomme og tilstande kan have dårlig ånde som et symptom og bivirkning på sygdommen. Der findes en række forskellige sygdomme og tilstande, som kan være årsag, og der bekæmpes det ved behandling hos en læge samt god mundhygiejne.

  • Sygdomme i dine luftveje, blandt andet KOL der ofte kommer af rygning, kan være skyld i dårlig ånde.
  • Sygdom i mave og tarm, sure lugte og opstød fra sygdom i mave eller tarmen kan forsage dårlig ånde.
  • Rygning, udover at kunne være skyld i sygdomme som KOL, så hænger tobaksrøgen i din udånding længe efter.
  • Visse lægemidler der behandler sygdomme eller strålebehandling kan også være en årsag, da det kan medføre tørhed i din mund.

Spis og drik

Selvom vi ved nogle madvarer som hvidløg eller stærke ingredienser kan give dårlig ånde, så kan det at lade vær med at spise også skabe dårlig ånde. Også hvis du ikke drikker! Det er dog vigtigt du ikke bare drikker hvad som helst, men sørger for at drikke de daglige anbefalede liter vand, for at undgå dehydrering. Sodavand, alkohol, kaffe og te er ikke en lige så god væske som vand, faktisk kan disse drikkevarer med syre eller sukkerindhold gøre problemet større. Vand er dermed den sikre løsning.

Den dårlige ånde kommer af at dehydrering fører til mangel på spyt, og det er spyt som er med til at bekæmpe bakterier i munden. Det er det samme med sult – uden mad produceres der også mindre spyt og det er derfor vigtige at få stillet sin sult i løbet af dagen. En midlertidig løsning kan være sukkerfrie pastiller eller tyggegummi, men det tæller ikke som et helt måltid.

Mandler og mandelpropper

Hvis den dårlige ånde hænger ved, kan problemet skyldes, at der er noget med dine mandler. Dine mandler sidder mellem de to ganebuer. De sidder altså lidt længere inde end bare dine tænder og kan dermed være det skjulte problem for dig selv, som måske kun opdages hos en tandlæge, hvis der er noget galt. Der kan opstå mandelpropper, som er når der kommer belægninger på dine mandler, helt ligesom der kan komme belægninger på dine tænder. Mandelpropper kan bestå af slim, bakterier, madrester og meget andet snavs som man helst ikke vil have i munden. Sidder disse propper på dine mandler længe uden du opdager dem, kan de naturligvis være den store synder bag dårlig ånde. Du kan dog måske mærke at de er der, da mandelpropper kan være generende at have siddende. Mandelpropper kan fjernes, og på sigt kan det hjælpe at bekæmpe dem ved hjælp af god mundhygiejne.

Andre årsager

Dårlig ånde kan være relateret til andre problemer med ens tænder og mund, som man er i behandling for. Det kan bla. være:

  • Paradentose og tandkødsbetændelse. Læs alt om paradentose her.
  • Betændelse omkring visdomstænder. Frembrydende visdomstænder kan være skyld i dårlig ånde, hvis der er gået betændelse i dem.
  • Mundtørhed, som kan skyldes mange ting, blandt andet Sjögrens syndrom som du kan læse om her.
  • Proteser. Har du en tandprotese kan dette også give dårlig ånde, da protesen skal renses grundigt. Læs alt om proteser her.

Hvad kan du gøre og hvordan kan TBT hjælpe

Hvordan bekæmper man så dårlig ånde? Størstedelen af alle nævnte årsager her kan bekæmpes og forebygges med at holde en god hygiejne. Det indebærer at børste tænder grundigt, mindst 2 gange om dagen og hvis muligt, gerne efter hvert endt måltid. At have en god mundhygiejne kan indeholde mere end bare grundig tandbørstning, alt efter hvad du har behov for. Rigeligt med vand, en sund kost uden for højt sukkerindhold og eventuelt tandstikker eller tandtråd for at fjerne madresterne helt, kan også gavne meget. Skyldes din dårlige ånde derimod sygdom, skal det naturligvis behandles. Men alt starter med en god mundhygiejne.

Din dårlige ånde kan også skyldes andre problemer, som kræver en behandling. Hos Tandlægerne Brønshøj Torv tilbyder vi flere slags behandlinger, alt efter dine behov. Du er derfor velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder og for gode råd om tandpleje.

Skriv en kommentar