Den nye regerings plan om gratis tandpleje har skabt stor opmærksomhed. Mange patienter har derfor med god grund spurgt, om tandlægebehandling nu bliver gratis, og om det betyder, at man kan vente med undersøgelse eller behandling.
Det korte og fagligt korrekte svar er, at tandlægebehandling ikke er blevet gratis for alle her og nu. Regeringen har fremlagt en politisk ambition om en gradvis udvidelse af vederlagsfri tandpleje, men der er endnu ikke tale om en fuldt implementeret ordning for hele befolkningen. Det fremgår af regeringens politiske grundlag, som er offentliggjort af Statsministeriet.
Planen skal forstås som en langsigtet sundhedspolitisk reform, hvor tandpleje i højere grad tænkes ind som en del af det samlede sundhedsvæsen. Den konkrete udformning, finansiering og indfasning mangler dog fortsat at blive fastlagt.
Regeringens plan er en ambition om gradvis udvidelse
I regeringens politiske grundlag fremgår det, at regeringen har en ambition om, at tandpleje på sigt skal være gratis for hele befolkningen. Samtidig fremgår det, at udvidelsen skal ske gradvist, og at de første grupper, der skal prioriteres, er sårbare borgere og førtidspensionister.
Det betyder, at planen ikke skal forstås som en øjeblikkelig afskaffelse af egenbetaling hos tandlægen. Den skal i stedet forstås som et politisk mål om at udvide den offentlige finansiering af tandpleje over tid.
Hvad betyder vederlagsfri tandpleje?
Når der tales om “gratis tandpleje”, er den mere præcise faglige betegnelse vederlagsfri tandpleje. Det betyder, at patienten ikke selv betaler for de behandlinger, der er omfattet af ordningen.
Det er dog vigtigt at skelne mellem tandbehandling med sundhedsfagligt formål og behandlinger, der primært er kosmetiske. Regeringens ambition retter sig mod tandpleje og ikke-kosmetisk tandbehandling. Det vil typisk sige undersøgelser, forebyggelse og behandling af sygdomme eller skader i tænder, mund og kæber.
Kosmetiske behandlinger som for eksempel tandblegning vil derfor ikke nødvendigvis være omfattet af en offentlig ordning. Det præcise behandlingsomfang er endnu ikke fastlagt og vil afhænge af den model, der senere bliver politisk besluttet.
En ekspertkommission skal afklare den konkrete model
Et centralt element i planen er, at der skal nedsættes en ekspertkommission. Kommissionen skal komme med anbefalinger til, hvordan en ny model for tandplejen kan indrettes.
Det er væsentligt, fordi der fortsat mangler svar på en række praktiske og faglige spørgsmål. Det gælder blandt andet, hvilke patientgrupper der skal omfattes først, hvilke behandlinger der skal være vederlagsfri, hvordan ordningen skal finansieres, og hvordan der sikres tilstrækkelig kapacitet i tandplejen.
Det gælder også, hvordan private tandklinikker, kommunale tilbud og eksisterende tilskudsordninger skal spille sammen. Tandlægeforeningen har i den forbindelse peget på, at midler til tandplejen skal anvendes klogt, og at en ny ordning kræver faglig forankring og realistisk hensyn til kapacitet i praksissektoren.
Før disse spørgsmål er afklaret, er det ikke muligt at sige præcist, hvordan en kommende ordning vil påvirke den enkelte patient.
Hvornår kan ændringerne få betydning?
Regeringen lægger op til, at de første skridt skal tages fra 2027. Her forventes indsatsen i første omgang at blive målrettet sårbare grupper og førtidspensionister.
Den langsigtede ambition er, at en udvidet ordning kan være fuldt indfaset i 2035. Det er dog en ambition og ikke en færdig implementeret rettighed for alle patienter på nuværende tidspunkt. Det er også den linje, der fremgår af den offentlige omtale af regeringsgrundlaget, hvor gratis tandpleje beskrives som en vision, der skal indfases over tid.
Derfor gælder de nuværende regler fortsat. Som patient skal man fortsat betale for de behandlinger, der ikke er dækket af eksisterende offentlige tilskud, særlige kommunale ordninger eller andre gældende støtteordninger.
Den nye plan skal ses i sammenhæng med eksisterende tandplejeordninger
Det danske tandplejesystem består allerede i dag af flere forskellige ordninger. Børn og unge har adgang til kommunal tandpleje, og unge mellem 18 og 21 år er omfattet af en gradvist indfaset ordning med gratis tandpleje.
Derudover findes der særlige tilskudsordninger for blandt andet visse patientgrupper med særlige sygdomme, socialt udsatte borgere og borgere med økonomiske udfordringer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet beskriver her de gældende rammer for tandpleje og voksentandpleje, herunder de eksisterende offentlige tilskud og særlige ordninger.
Regeringens nye plan ændrer ikke automatisk disse ordninger fra den ene dag til den anden. Den skal snarere ses som et muligt næste skridt i udviklingen af voksentandplejen.
Der er også tidligere indgået politiske aftaler om voksentandplejen, blandt andet om en ny tandkonto til voksne over 21 år og tandpleje uden egenbetaling til økonomisk trængte grupper. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har offentliggjort denne aftale som en særskilt politisk aftale, og den bør ikke forveksles med den nye regerings langsigtede ambition om gratis tandpleje for hele befolkningen.
Hvorfor er tandpleje blevet et politisk fokusområde?
Tandsundhed har stor betydning for den generelle sundhed. Ubehandlede tandsygdomme kan føre til smerter, infektioner, tyggeproblemer, nedsat livskvalitet og i nogle tilfælde påvirke øvrige helbredstilstande.
Samtidig er der social ulighed i tandsundhed. Patienter med lavere indkomst eller komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer kan have sværere ved at opsøge tandlæge regelmæssigt. Når forebyggelse og tidlig behandling udskydes, kan problemerne blive mere alvorlige og behandlingskrævende.
Set fra et tandfagligt perspektiv er det derfor positivt, hvis flere får bedre adgang til forebyggende tandpleje og nødvendig behandling. Samtidig er det afgørende, at en ny ordning bliver indrettet, så den både er fagligt bæredygtig, økonomisk realistisk og praktisk gennemførlig i hverdagen på klinikkerne. Det er netop en af de faglige pointer, som Tandlægeforeningen har fremhævet i sin omtale af regeringens plan.
Hvad betyder planen for patienter lige nu?
For den enkelte patient betyder regeringens plan først og fremmest, at der er politisk fokus på at ændre voksentandplejen på længere sigt. Men det betyder ikke, at man bør udskyde tandeftersyn eller behandling.
Tandproblemer udvikler sig ofte gradvist. Et begyndende hul, tandkødsbetændelse eller slid kan i mange tilfælde behandles mere skånsomt, hvis det opdages tidligt. Hvis man venter for længe, kan behandlingen blive mere omfattende, dyrere og mindre forudsigelig.
Patienter bør derfor fortsat følge deres individuelle indkaldeinterval, reagere på symptomer og kontakte tandlægen ved smerter, hævelse, blødning fra tandkødet, knækkede tænder eller andre ændringer i mundhulen.
Hvis økonomi er en barriere, kan det være relevant at spørge kommunen eller i klinikken om mulighederne for tilskud eller eksisterende støtteordninger. De nuværende regler gælder fortsat, indtil der eventuelt vedtages og indføres nye konkrete ordninger.
Vi følger udviklingen tæt og opdaterer vores patienter, når der kommer konkrete regler, lovændringer eller nye ordninger, der får betydning for betaling, tilskud eller adgang til tandbehandling.
