Alle tænder slides med tiden. Kanterne på tænderne og selve tandemaljen bliver over tid slidt. Hvis man fra naturens side har lige tænder, vil det ikke altid være nødvendigt at rette op, da sliddet vil fremstå symmetrisk. Hvis man har skæve tænder, vil sliddet derimod være asymmetrisk, da sliddet vil ligge forskelligt på tænderne. Denne asymmetri vil særlig være tydelig efter en behandling med Invisalign. Når skæve tænder er blevet rettet op, vil asymmetrien stå tydeligt frem, og det vil på mange ligne, at tændernes kanter “danser” rundt. Derfor afsluttes mange Invisalign-forløb med det, der hedder en kosmetisk plastbehandling. Det er en kosmetisk behandling, hvor den slidte tandemalje og de slidte tænder bliver genopbygget.
Graden af asymmetrien afhænger naturligvis af tændernes udgangspunkt og sliddet på tænderne op til nu. Behovet for en kosmetisk plastbehandling til genopbygning af slidt tandemalje er ene og alene op til dig. Det har ingen sundhedsmæssig betydning, men for mange vil det være nødvendigt for at få følelsen af et perfekt og helt færdigt resultat.
Sådan foregår en kosmetisk plastbehandling
Der lægges en plan for den kosmetiske plastbehandling sammen med din tandlæge. Det er en behandling, som er skånsom, og som ikke påvirker din naturlige tandemalje. Behandlingen tager dog lang tid, da det kræver stor præcision at påføre plasten. I små lag limes plasten på tænderne for at genopbygge den slidte tandemalje. Plasten poleres og slibes til, så hver tand passer ind i tandrækken og i sidste ende giver dig et flot og lige smil.
Hos os er kosmetisk genopretning af slidt tandemalje inkluderet i prisen for din Invisalign-behandling, hvis du ønsker det.