HJÆLP OS MED AT FOREBYGGE SMITTE NÅR DU MØDER PÅ KLINIKKEN - læs her

Paradentose – alt om paradentose og behandling

Hvis du har paradentose og en fast tandlæge, er det helt sikkert at det allerede er opdaget, at du lider af paradentose – der også er kendt som parodontose – og du er måske allerede blevet forklaret hvad det er og hvordan det behandles. Hvis du alligevel vil vide mere, kommer vi her ind på paradentose, hvad det er, hvordan det behandles, hvad du selv kan gøre og hvad Tandlægerne på Brønshøj Torv kan gøre for dig.

Paradentose/Parodontose – hvad er det

Dine tænder sidder ikke fast i tandkødet, tværtimod sidder de fast i den knogle som tandroden fra tanden sidder fast i. Paradentose er betændelse i den knogle, som fører til at man kan gå hen og blive tandløs. Knoglen fortæres langsomt af bakterierne og dermed bliver tænderne løse, indtil de risikerer at falde helt ud.

Ligesom at huller i tænderne (caries) opstår grundet madrester i tænderne og dårlig hygiejne, så kommer paradentose bakterierne ved madrester og dårlig mundhygiejne. Der findes omkring 6 paradentose bakterier der skal have fundet vej til din mundhule hvis du skal have paradentose. Det kan heldigvis sjældent ses af andre – men det gør det også sværere for dig selv at opdage det i tide og hyppige tandlægebesøg kan være nøglen til at opdage det i tide. Hos tandlægen måles dybden på tandkødslommerne og dermed kan det ses om der er tale om paradentose, hvis det er dybere end det burde være.

Kort opsummeret, så er paradentose altså en tilstand hvor bakterier over tid nedbryder den knogle tænderne sidder fast i, der fører til tandløshed og i værste tilfælde, at tænder falder ud.

Hvem bliver ramt

Da paradentose er en folkesygdom, kan alle blive ramt. Paradentose bakterierne skal bare opstå i knoglen. Faktisk vil op mod halvdelen af befolkningen blive ramt på et tidspunkt i deres liv, i varierende grad.

Det er dog primært voksne og meget sjældent unge eller børn som bliver ramt. Alligevel er der bestemte grupper der skal være særlige opmærksomme på at blive ramt, og er mere sårbare efter at få paradentose. Dette er bla;

  • Rygere: Rygning kan fordoble chancen for paradentose op til 6 gange. Tandkødets immunforsvar er blevet svækket af rygningen og gør dig mere sårbar overfor paradentose.
  • Svækket immunforsvar.
  • Diabetikere: behovet for sukker, kan gøre risikoen for at blive ramt af paradentose bakterier større.
  • Mundtørhed: tørheden øger risikoen for huller i tænderne og dermed også paradentose. Har du sjögrens syndrom som forårsager mundtørhed, er det en god ide at holde ekstra øje. Læs om Sjögrens syndrom her: (link)
  • Alder: som nævnt er paradentose noget der sjældent rammer børn og unge, men at blive ældre medfører ikke paradentosen. Almensygdomme i forbindelse med alder kan dog have betydning.

Behandling af parodontose

Da der er tale om bakterier som nedbryder en knogle over tid, går behandlingen naturligvis ud på at bekæmpe disse bakterier.

Behandlingen er ud fra hvor slem tilstanden er blevet. Du kan altså være kommet
ud i at skulle bruge en tandkødsoperation.

Normalt fjernes tandsten og bakterier i tandkødslommen for at slippe af med bakterierne og der kan også blive inddraget antibiotikum hvis nødvendigt. Men den vigtigste del af behandlingen er man selv ansvarlig for og det fører os til næste punkt.

Hvad kan du selv gøre

Det er uhyrligt vigtigt at tage stor aktiv del i at bekæmpe bakterierne og passe på sine tænder, og det kan man gøre på flere måder.

  • Rygestop: Er du ryger kan det gavne stort og faktisk have betydning for om du får et sundt tandkød igen, og når paradentose skal bekæmpes, netop fordi rygning forværrer din situation ekstremt meget.
  • Børste tænder: En god mundhygiejne medfølger naturligvis at børste sine tænder grundigt og godt. Forskellig tandpasta kan være med til at passe bedre på dine tænder og det kan du læse om her; (link til tandpasta side)
    Her kan man også inddrage tandtråd og tandstikker for at være sikker på at få madrester helt ud af tænderne og tandkødet.
  • Hyppige, årlige besøg hos tandlægen for at holde øje med processen, modtage vedligeholdende behandling og få råd til at bekæmpe bakterierne.
  • Kostvaner: skære ned på mad eller drikkevarer med højt sukkerindhold for at holde sine tænder i bedste ‘form’.

Hvis du ikke passer på dine tænder, kan din situation blive værre eller komme tilbage igen, hvis behandlingen ellers havde hjulpet i første omgang.

Hvad kan vi gøre hos TBT

TBT tilbyder den behandling som her er blevet nævnt mod paradentose. Du kan få vejledning, råd, og behandling hos os, hvis du i forvejen ikke er i en behandling.
Du kan læse mere og se priser her.

Kontakt endelig for at komme i gang eller for at høre mere om behandlingen.

Skriv en kommentar